Borgerforeningen

Kort beskrivelse: Valsted Borgerforening er en sammenslutning af Valsteds ca. 240 indbyggere. Vi afvikler løbende over året både nye tiltag og traditionsrige arrangementer.

Traditionsrige arrangementer er arbejds- og oprydningslørdag i foråret, Skt. Hans aften om sommeren og sidst på sommeren afholdes Fjordens Dag. Den 1. søndag i december fejres med gløgg og æbleskiver og vi har fællesspisning en gang årligt.

Udover de tilbagevendende arrangementer arrangerer vi virksomhedsbesøg, samt en række andre forskellige arrangementer i Mødestedet.

Foreningens formål er til gavn for Valsted og omegn at varetage beboernes fælles interesser, samt igangsætte og støtte aktiviteter på almennyttigt grundlag.

Borgerforeningen arbejder på at skabe rammerne for en bedre by at leve i, for både børn og voksne.

Borgerforeningen er via Samrådet (Valsted Borgerforening, Valsted Vandværk og Sebber Idrætsforening), et af bindeleddene mellem byen og Aalborg kommune.

BESTYRELSESFORMAND

Elsebeth Poulsen

KONTAKT BESTYRELSEN