Kom til en forrygende aften i godt selskab med Barfoeds Jump Band, der spiller fodtrommende, fingerknipsende og hovednikkende jazz, swing og rhythm & jumpblues.

Billetten inkluderer lækker tapas, og drikkevarer kan naturligvis købes på stedet.

Gå ikke glip af efterårets koncerthøjdepunkt, og lad os sammen sige på gensyn til sommeren.

Fredag den 30. oktober kl. 17.30 i Mødestedet i Valsted, Valstedvej 29, 9240 Nibe.

BEMÆRK: Kun 60 pladser!

Sidste frist for køb af billetter er den 23. oktober 2026

Landsbykoncert
150,00 kr.

Kom til en forrygende aften i selskab med Barfoeds Jump Band, der spiller fodtrommende, fingerknipsende og hovednikkende jazz, swing og rhythm & jumpblues. Billetten inkluderer lækker tapas, og drikkevarer kan købes på stedet. Hele molevitten foregår i Mødestedet i Valsted, som du eller din GPS finder på Valstedvej 29, 9240 Nibe.
Gå ikke glip af efterårets koncerthøjdepunkt, og lad os sammen sige på gensyn til sommeren.

Med et alsidigt repertoire, der spænder fra traditionel hot Dixieland og medrivende bigband-swing til rhythm and jumpblues og elskede danske evergreens, har bandet etableret sig som en stærk publikumsmagnet. De har længe været et fast navn på de danske jazzscener, men oplever i dag stor efterspørgsel fra en bred vifte af eventarrangører, der ønsker at forkæle deres gæster med livemusik og musikalsk underholdning i absolut særklasse.

Hemmeligheden bag den gode stemning er en sammentømret rytmegruppe, en robust og smittende leadvokal samt tre blæsere, der topper op med skarpe riffs. Barfoeds Jump Band har fornemmelsen for detaljen og leverer en energi, der når langt ud over scenekanten.

Bandet mestrer den sjældne kunst at samle gæster på tværs af generationer. Det er umuligt ikke at ”swinge” med, når de fyrer op under dansegulvet med velkendte klassikere og danske hits som:

  • Fly Me to the Moon

  • Just a Gigolo

  • Buona Sera

  • New York, New York

  • Sir Duke

  • Everyday I Have the Blues

  • Let the Good Times Roll

  • Jambalaya

  • Åh baby, kom med et bud

  • To lys på et bord

  • Så længe jeg lever

  • Alle sømænd er glade for piger

... og mange flere!

Alt sammen serveret med et glimt i øjet og små musikalske overraskelser, der gør indtryk.